Jeres kommentarer

  • Loader...

Hans på Twitter

Hvorfor i alverden skal man være syg i august?

Ja, jeg er gået hen og har fået mig en dejlig omgang influenza. Halsen er øm, jeg er konfus af feber og snottet flyder i stride strømme. Det er aldrig en behagelig situation af være syg, men det kunne knap komme mere ubelejligt. Jeg blev syg i løbet af igår, sikkert som følge af kraftige temperatursvingninger på Skanderborg Festivallen.

Men hvorfor er det så ubelejligt nu, hvor jeg stadig har ferie? Der skulle være masser af tid til at blive rask igen inden semesterstart. Nu er problemet bare, at jeg har hundetravlt resten af måneden. Fredag skal jeg arbejde hele natten i baren. Mandag skal jeg være frisk nok til at køre bil, da jeg skal hente vores nysynede LandRover hos mekanikeren i Sjelle. Tirsdag skal jeg til et vigtigt møde med min besætning. Torsdag skal jeg igen stå en hel nat i baren. Dagen efter skal jeg med min besætning hele weekenden på weekendsejlads. Og så begynder rusugen, hvor jeg er tutor!

Dertil kommer at jeg på grund af halsbetændelse er nødt til at ryge mentholcigaretter! og de smager jo ikke godt… Nuvel jeg kunne i princippet også lade være med at ryge, men det ville blot føje til sygdommens ubehag, at jeg samtidig skulle være nikotintrængende.

Og hvad der er allermest irriterende er, at Ida idag er kommet hjem fra Rhodos og så kan man ikke engang give et ordentligt kys fordi man ikke vil smitte hende! Øv øv øv! Hvad fanden er det for en tid at blive syg på?

Leave a Reply

  

  

  

You can use these HTML tags

<a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>