Hvad i Alverden er Formålet med Social Networking? (og hvorfor er det så forbandet vanedannende?)
Jeg synes for tiden af min indbakke bugner af invitationer til diverse Social Networking Networks (SNN) så som Fæcesbogen, WAYN, LinkedIn, MeetIn, Twitter, Zanga og hvad de nu ellers hedder alle sammen.
Jeg bruger selv adskillige SNN – deriblandt Last.fm og Librarything – og man kan vel også kalde denne blog og min deltagelse i andre blogs for Social Networking. Fælles for de SNN, jeg deltager i, med undtagelse af blogs, er at jeg opfatter den som værktøjer – havde de ikke en værdi foruden SNN-delen ville det være tvivlsomt om jeg havde oprettet en konto eller besøgt tjenesten mere end blot en enkelt gang.
Der er en masse SNN, hvor deltagelsen for mig kun ser ud til at gå ud på at skabe en masse virtuelle venner. Jeg er ofte blevet spurgt, ikke om jeg har en myspace, men det er da ved gud jeg ikke har. Hvad er formålet med myspace andet en at få en masse mennesker til at tilføje sig som venner? Ok, jeg kan godt se et formål, hvis man er musiker og ønsker en nem og effektiv måde at promovere sin musik på. Bare tænk på The Sokos, som er blevet kendte gennem myspace og på den måde har fået sig et hit her tilo lands med sangen “I kill her”, som er blevet spillet adskillige gange på Statsradiofonien.
Grundlæggende er det jeg vil sige, at jeg ikke forstår det.  Og når jeg nu har sagt det, skal det så også siges at jeg for en par uger siden blev overtalt til, at jeg skulle have en konto på Fæcesbogen og umiddelbart er den eneste brugbare funktion, jeg kan få øje på der, at man kan lægge et ubegrænset antal billeder op, for så at tagge dem med de personer som er på billederne – hvis de altså også er på Fæcesbogen. Det er nu meget smart. Jeg havde svoret at holde mig fra den slags pjat, men se mig nu. Jeg er teager hele tiden mig selv i at bruge lang tid på Fæcesbogen op gentagne gange opdatere siden, for at se om der er kommet nogle nye meddelelser. MEN JEG VED IKKE HVORFOR JEG GØR DET!
Jeres kommentarer