Der er visse fordele ved at have tandlæger i familien. Mens jeg var på juleferie i England, var jeg forbi min moster Muffes tandklinik for at få et tandeftersyn af hende og min tandlægestuderende kusine Michelle.
De fandt frem til, at jeg havde et enkelt hul mellem to kindtænder i overmunden. Jeg havde i forvejen en fyldning i den tand og det var sandelig heldigt, for det betød, at Muffe kunne undgå at bore igennem en masse sund tand, for at komme ned til hullet. Istedet kunne hun bore en tunnel ned gennem min gamle fyldning og fjerne hullet fra indersiden.
Siden jeg sidst fik undersøgt gebisset derovre, har Muffes klinik investeret i noget fint digitalt udstyr, således at deres røntgenbilleder nu er digitale – Som en del af denne smarte pakke er der også en mundkamera, så man kan tage billeder af patientens mund og vise patienten på en skærm, hvad man har gang i. Det synes jeg sejt.
Jeg var også så heldig at jeg fik lov til at sende mig selv billederne af min mund via mail. De blev dog sendt afsted i et eller andet sært format, som hedder Digital Imaging and Communications in Medicine. Det tog mig et par timer at finde ud af hvordan man konverterede dem til et rigtigt format, men hvor der er en vilje, er der billedkonverteringsprogram. Man burde nu have mulighed for at sende billederne i JPEG til patienten uden noget bøvl.
Og her er så de tre fotografier, som jeg må indrømme, ser noget drabelige ud.
Jeg vil gerne sige en stor tak til Muffe og Michelle, som gad bruge deres 2. juledag på at fikse mine (og især min storebrors) tænder.

Hej Hans Henrik,
Du er vist min nevoe. Vis du er, saa skriv lige tilbage saa vi kan faa etableret kontakt.
Mange hilsner
Peter
Minsandten ja. Mail er sendt
Opdatering 2. januar 2008: Jeg har forsøgt at sende dig mails 2 gange, men har fået svaret: “Did not reach the following recipients”.