Kopula

For omkring 6000 år siden udvikledes i Mesopotamien det ældste skriftsprog, som vi kender til i dag. Dette var en informationsdelingsrevolution, fordi man nu kunne gemme information uændret over længere tid og ikke længere behøvede at sætte sin lid til menneskets til tider fejlfulde hukommelse og tendens til subjektiv vinkling i genfortællingen. Dette var der mange, som kunne se det anvendelige i, og skriftsprog spredte sig derfor hastigt fra Mesopotamien. Disse skriftsprog havde dog det problem at de ikke til fulde kunne gengive det talte sprog, idet de var ikonografiske, deres inventar af ikoner sjældent dækkede over mere end administrations-, militær- og håndværksterminologi, og de var svære at udvide med nye ikoner.

Dette blev der dog rettet op på for omkring 5000 år siden da man opfandt et skriftsystem, hvor et tegn i stedet for at repræsentere et ord, repræsenterede en lyd i et ord – altså opfandt man det første alfabetiske skriftsystem, hvor hver mulig lyd i et sprog havde sit eget tegn. Med dette værktøj blev de skriftkloge nu i stand til at gengive alt talesprog, uanset emnet. Men skriftsprog var stadig en tidskrævende og kostelig affære og derfor var det forbeholdt de rige.

Den næste vigtige udvikling kom i middelalderen, da Gutenberg opfandt bogtrykken. Det blev nu nemmere, hurtigere og billigere at reproducere tekst og dette forvandlede skriftsprogets fremgang i Europa til et regulært sejrstogt. Idet bøger blev billigere, blev tekstmediet mere tilgængeligt og frit og som følge blomstrede videnskaben og litteraturen og den Katolske Kirke måtte se sit vidensmonopol bryde sammen. Historien viser altså, at jo mere den teknologiske udvikling muliggør spredning og reproduktion af et medie, jo mere frit og tilgængeligt bliver det og jo mere udvikles det. Den billige adgang til bøger betød, at der blev skrevet mere og mere – naturligvis uden at det allerede skrevne forsvandt, hvilket følgelig betød at informationsmængden blev tilsvarende uoverskuelig. Som løsning på dette fandt man på at begynde at katalogisere viden i leksika, bibliografier og databaser.

Da man i det 20. århundrede opfandt computeren, opfandt man dermed også en ny måde at reproducere og formidle tekstmediet på. Effekten var den samme som med bogtrykken: Kraftig vækst og udvikling af tekstmediet. Computeren kan også reproducere andre medier end tekst, så som lyd og grafik, og derfor fik man nu mulighed for at kombinere flere forskellige medier. Hermed skabtes begrebet multimedier.

Multimedier eller nye medier er altså et fænomen, som befinder sig i et spændingsfelt mellem teknologi og kultur, menneske og maskine. Multimedier kan ikke siges at være en selvstændig faglighed, fordi fænomenet er en synergi af forskellige allerede eksisterende fænomener – man kan måske endda finde på at kalde multimedier for en art mash-up af discipliner. Derfor fordrer ethvert studium af dette fænomen følgelig også inddragen af de fagligheder, som beskæftiger sig med teknologi, humanvidenskab og de rammer mennesker fungerer under.