Nedenstående er en diskussion af Vannevar Bush’ Memex:
Som nævnt i afrapporteringen ovenfor var skriftsprogets opfindelse en vidensdelingsrevolution, fordi man nu fik en sproglig udtryksform, hvor sprogproduktet, ulig talesprog ikke var øjeblikkeligt forgængeligt. Et sprogligt udtryk behøvede ikke længere at ophøre med at eksistere i det øjeblik det blev udtrykt. Den vigtige egenskab ved skriftsprog, at det kan bevares for eftertiden, betyder at mængden af skriftsprogligt materiale vil blive ved med at akkumulere. Dette betyder naturligvis, at man hurtigt vil opnå at ligge inde med en mængde skriftligt materiale, som et enkelt menneske ikke kan overskue eller endsige nå at læse igennem. Derfor har man behov for så vidt muligt at kunne sortere i alt dette materiale, for at kunne gøre sig nogen forhåbning om at finde frem til den information man søger. Tidlige strategier til at opnå dette mål er bibliotekskatalogisering og produktion af vidensantologier eller leksika – begge skabt manuelt af fagfolk indenfor de berørte fagområder.
Med opfindelsen af computeren var det oplagt, at man tog denne i brug til at automatisere de mange rutineopgaver, som er forbundet med skabelsen og vedligeholdelsen af kataloger. Brugeren behøver nu kun søge i kataloget og skrive resultaterne ud i en bibliografi. Bush’ idé om memex er på en måde et teoretisk forsøg på at opnå den samme effekt med hensyn leksika. Memex er ligeson en leksikonartikel ekspertdrevent. En såkaldt Trail-Blazer fører kyndigt brugeren igennem en række tekster, som denne associerer med hinanden, som alle hidrører et givent emne. Der er imidlertid nogle væsentlige praktiske problemer med memex-idéen, hvilket ganske vel kan være årsagen til at Bush’ vision om memex’ storhed aldrig er blevet til noget.
- Trail-blazeren har ikke nogen mulighed for at tage højde for, hvad brugeren ved på forhånd eller hvad brugeren søger af information. Der er ingen grund til at slæbe en læser gennem en række tekster, hvis denne allerede besidder den viden som formidles i dem eller hvis de kun er ude efter en lille smule information, som blot indgår som en meget lille del af et langt trail. Omvendt kan man også forestille sig, at der i et trail er information, som nogle læsere har behov for at få uddybet.
- Vil man som bruger af trails eksempelvis have information om et kontroversielt emne som politik eller religion, kan man sagtens forestille sig, at der vil kunne findes en masse trails om emnet, som alle er vidt forskellige alt afhængigt af trail-blazerens egne subjektive holdninger og associationsrækker. Dette bringer også spørgsmålet til- og fravalg af tekster fra det bagvedliggende tekst-katalog på bane. Ville en pro-EU trail-blazer mon inkludere en tekst om en negativ side af EU i et trail der omhandlede EU eller ville han lade sin egen politiske agenda råde og fravælge tekster af denne karakter.
- Forestiller man sig at der er nok trails om et emne kunne man også forestille sig, at mængden af trails blev uoverskuelig og at man ligefrem behøvede et trail gennem alle disse trails – og hvad sker der med de mange forældede trails?
- Idéen om memex har også det problem, at man meget nemt risikerer at med en ukohærent tekst, idet det eneste som sammenhængen i et trail er bundet op på, er trail-blazerens associationsrække, som ikke nødvendigvis giver mening for brugeren.
Vi har i dag, særligt via internettet, adgang til en uendelig mængde information, informativ eller ej, som intet menneske kan gøre sig forhåbninger om at kunne danne sig et overblik over – heller ikke hvis man er professionel trail-blazer – men man kan lave søgemaskiner som indekserer tekster, og i mindre grad andre medietyper, udfra objektive kriterier. Fordelen ved at indeksere information på denne måde er, at den ikke er ekskluderende, hvilket vil sige at brugeren får lov at lave sit eget til- og fravalg af tekster om et givent emne.
En model af hvordan en Memex kunne se ud
Jeres kommentarer