Her til aften loggede jeg på Facebook og så til min overraskelse, at jeg havde modtaget en besked fra Det Konservative Folkepartis skatte- og finansordfører Mike Legarth. Og hvorfor er det at jeg bliver kontaktet af Hr. Legarth? Jo, jeg skrev i marts 2009 et blogindlæg, hvor jeg kritiserede Hr. Legarth for at være arrogant i forbindelse med en kommentarstorm på Det Konservative Folkepartis hjemmeside, hvor utallige vrede og skuffede konservative vælgere, med fuld berettigelse, kritiserede partiet for at udlægge deres noget sølle skatteomlægning som en stor og historisk sejr for det borgerlige Danmark. Dette faldt den kære Hr. Legarth for brystet og han skrev derfor bl.a. denne kommentar, der blot gjorde kommentarstormen værre og fik den til at sprede sig til blogs og andre medier:
Hold op, hvor er det morsomt, at læse mange af disse indlæg fra vores politiske modstandere, der lader som om, at de er sure konservative vælgere. Det er de ikke, det afslører deres egoisme og totale mangel på forståelse for, hvad der er muligt, at opnå i politiske topforhandlinger, hvor man skal samle 90 mandater.
Den slags ser naturligvis ikke pænt ud – især ikke, hvis potentielle vælgere i Sønderjylland under en kommende valgkamp skulle formaste sig til at taste “Mike Legarth” ind på Google og trykke Søg.
Hr. Legarth skrev til mig med et ønske om at få fjernet denne plet fra sit kommunikationsmæssige generalieblad – et ønske jeg dog ikke har i sinde at efterkomme.
Her er hvad Hr. Legarth har skrevet til mig på Facebook:
Kære Hans Henrik
Jeg kan se, at du på din Kopula blog har lagt et åbent brev ud til offentligheden om min person i forbindelse med skattereformen. Jeg beder dig fjerne dette indlæg.
Du er i din gode ret til at være uenig med mig og mit parti, men jeg synes ikke, at det er nødvendigt at bruge en så nedladende tone.Jeg fornemmer, at du gerne vil debattere samfundsforhold – lad os sammen skabe nogle gode rammer for dette. Dialog fremmer forståelsen.
Hilsen Mike Legarth
Mit svar:
Kære Mike
Jeg har nu læst mit gamle blogindlæg igen og må meddele dig at indlægget ikke vil blive fjernet.
Jeg har derudover også bemærket, at man fra Nyhavns side har valgt at slette den pågældende Pressemeddelelses tilhørende meget kritiske kommentartråd, men jeg har nu alligevel formået at genlæse dine og andres kommentarer, som på trods af jeres forsøg på at slette alle spor, stadig findes andre steder på nettet, hvis man ved, hvor man skal lede. Jeg har herved konstateret, at min forargelse over din udvisning af manglende respekt for dine vælgere er lige så stor, som den dag jeg skrev indlægget.
Jeg bryder mig desuden ikke om denne sminkning af Partiet, hvor man kvæler kritiske røster fra sit eget bagland (som jeg dengang var en del af) og sine vælgere blot fordi kritikken er offentligt tilgængelig og ikke stemmer overens med det idylliske billede, som partitoppen ønsker at male, hvor hele det konservative bagland hujer og klapper hver gang folketingsgruppen indgår et politisk forlig.
Jeg medgiver, at jeg var en smule nedladende, idet jeg insinuerede, at de personer, som har stemt på dig muligvis var dumme, men min væren nedladende, står ikke mål med din egen. Jeg forstår natuligvis godt, at du ønsker sporene af denne fadæse fjernet som led i en art reputation management op mod et kommende folketingsvalg, men jeg mener ikke, at jeg er gået over stregen, særligt set i lyset af, at dette blogindlæg var en respons på en situation, hvor du med manglende forståelse for sociale medier udviste en arrogance og taktløshed som er dybt utilstedelig og på ingen måde en folkevalgt politiker behørig.
Det Konservative Folkepartis overdrevent begejstrede udlægning af skatteomlægningen blev den sidste politiske kniv, der blev plads til i den knivblok, det Konservative Folkeparti har behandlet min ydmyge, borgerlige ryg som gennem flere år – og jeg er ikke alene i den opfattelse.
Jeg ønsker af de nævnte årsager derfor ikke at bidrage til din kommende valgkamp ved at fjerne dine og Partiets kommunikationsmæssige lig i skabet (idiomatisk svipser fra min side, Red.) og derved tage del i at lade borgelige vælgere glemme, hvordan vi til tider bliver behandlet af de folk, vi ellers troede skulle være vores gendarmer i kampen mod socialismen.
Jeg takker dog for, at du og partiet med denne farce gav mig materiale til et oplæg jeg holdte om danske politiske partiers anvendelse af Web 2.0 i forbindelse med min undervisning i Sociale medier på Aarhus Universitet.
Slutteligt vil jeg råde dig til for fremtiden at vise mere omtanke, når du begår dig i sociale medier for derved at undgå at brænde fingrene.
Med venlig hilsen og drømmen om et borgerligt Danmark
Hans Henrik JuhlPs. Denne korrespondance vil naturligvis også være at finde på min blog inden længe.
Og det er hermed gjort.
Kort tid efter mit oprindelige blogindlæg meldte jeg mig ind i Liberal Alliance, den sidste borgerlige ø i det danske politiske hav.
…og til dem som måtte være i tvivl, er jeg ikke venner med Mike Legarth på Facebook.

Jeg kan tilføje, at jeg tidligere har accepteret en venneanmodning fra Mike Legarth på Facebook. Af uransagelige årsager fjernede han mig dog igen. Dette skete dog kort tid efter kritiske røster på hans væg fra en ‘fake-profil’, som han troede jeg havde noget med at gøre – dette skyldtes nok at jeg flere gange åbent har kritiseret manden, men jeg ville naturligvis aldrig levere kritik fordækt.
Jeg har aldrig forstået, hvorfor i alverden politikere og andre offentlige personligheder tillader folk de ikke kender personligt at få adgang til deres Facebook-profiler – Det er den slags man har Facebook-pages til.
Kom til at tænke på dette indlæg, da jeg læste følgende “gode råd” i Politiken:
“Er du en af dem, der ikke er stolt af din profil i cyberspace, er der et par ting du kan foretage dig.
I mange tilfælde er det nemlig muligt at få slettet det, som du ærgrer dig over ligger til frit udsyn for alle og enhver. Har du selv skrevet en kommentar, som du fortryder, og kan du ikke selv slette den igen, gælder det om at finde ud af, hvem der står bag den pågældende hjemmeside.
»Typisk bør man gøre det, at man retter henvendelse til den, der er ansvarlig for hjemmesiden, og anmoder om at få slettet sit indlæg«, råder Jakob Lundsager, der er chefkonsulent i Datatilsynet.
Jo mere specifik din henvendelse er, jo bedre er dine chancer for, at webstedet forstår dit problem.
»Vær meget klar omkring hvilket indlæg, der skal slettes. Og så anbefaler vi, at man skriver de gode grunde, man har, til indlægget skal slettes«, siger han.”
Den er sikkert god nok, hvis du hedder Børge og er cykelsmed fra Præstø, men det er ikke videre virkelighedsnært, hvis du har en offentlig profil i den offentlige debat.
http://politiken.dk/tjek/digitalt/internet/ECE1248709/guide-saadan-fjerner-du-dine-pinligheder-fra-nettet/
[...] egne kernevælgere til på Konservatives hjemmeside. Det har han senere prøvet at rydde op efter ved at kontakte sine kritikere for at få dem til at slette ting, der forstyrrede hans googlehistorik, for at blive hængt ud på [...]