Arkiv

Idlæg Tagged ‘effektivisering’

Skal Universiteterne privatiseres? Ja, gu skal de så!

14 oktober, 2007 Ingen kommentarer

Privatiser denne bygning…og her er bare et udpluk af de utallige grunde til hvorfor:

  • Når man er nødt til at sikre sin virksomheds overlevelse, tvinges man til at effektivisere sine forretningsgange – noget jeg som studienævnsmedlem på AAL konstant oplever, at Aarhus Universitet har kraftigt behov for. Det er utroligt, hvor mange løntimer Universitetet bruger på at have kompetente forskere til at sidde og lave idiotarbejde. Det må kunne gøres bedre.
  • Man undgår at Statans embedsmænd sidder, som de gør nu, og detailstyrer såvel forskningen som undervisningstilrettelæggelse, hvilket de har lov til nu med hjemmel i Universitetsloven af 2003. Forskning og undervisning tilrettelægges vel bedst af de, som har forstand på forskning og undervisning på højt niveau, eller er det mig som har misforstået noget?
  • Det er er umuligt for universiteterne af tiltrække nok udenlandske forskere, hvis de ikke kan tilbyde dem en løn, som svarer til hvad disse mennesker er værd.

Professor dr.med. Steen Gammeltoft skrev for et par år siden en fremragende artikel om, hvorfor han forskningens skyld, ønskede en privatisering af Aarhus Universitet. (Han har desuden skrevet en række andre glimrende artikler om forskning og Statan. [1] [2] [3]) For lige at citere:

Hvorfor har Danmark ikke et eliteuniversitet i dag? Tredive års forfejlet universitetspolitik med ministeriel rammestyring og taxameterordning, snæversynet fagforeningspolitik, meningsløs styrelseslov, pseudodemokrati, og perspektivløs oprettelse af universiteter har reduceret dansk forsknings niveau. Satsning på kvantitet og bredde i stedet for kvalitet og elite betyder at dansk forskning i dag savner excellence. De sidste 30 år er præget af stagnation, hvis der ikke ligefrem er tale om et fald i forskningskvalitet og innovation.

Privatiser universiteterne. Start med Aarhus Universitet. Gør det inden jeg bliver kandidat.