Arkiv

Idlæg Tagged ‘Lingvistik’

Dansksprogede MSN-logs søges!

5 november, 2006 Ingen kommentarer

Jeg skal skrive en eksamensopgave til faget Sociolingvistik – et fag som omhandler sproglig variation i samfundet.

Jeg har valgt at skrive om et bestemt fænomen i dansk chatsprog og i denne forbindelse skal jeg bruge en del log-filer fra MSN på dansk, så jeg har noget materiale at analysere.

Er du interesseret i at hjælpe mig, ved at stille dine log-filer til rådighed, så kontakt mig på adressen mail@kopula.dk eller skriv en kommentar til dette indlæg, så jeg kan kontakte dig.

Jeg kan desværre ikke på nuværende tidspunkt afsløre præcis, hvad det er jeg undersøger, da det kan have indflydelse på mængden af fejlkilder i min undersøgelse. Til gengæld lover jeg at alle der stiller deres logs til rådighed, vil modtage en kopi af min endelige opgave, så de kan læse den.

Jeg vil være utroligt glad for al den hjælp jeg kan få, og jeg lover at anonymisere alle de logfiler jeg arbejder med.