Til jer som har brokket jer over at skulle belemres med en ugentligt opsummering af mine Twitter-opdateringer, er der glædelige nyheder.
Jeg har med wordpress-pluginnet Simply Exclude fundet ud af, hvordan jeg stopper disse automatisk genererede indlæg i at optræde i mit feed. Hurra! Og undskyld…
Jeg er lige faldet over et indlæg på Stephen Frys blog fra januar, hvor han giver sin karakteristik af Social Networking-sider. Han kommer med en pointe, som jeg bestemt ikke er enig i:
My point is this: what an irony! For what is this much-trumpeted social networking but an escape back into that world of the closed online service of 15 or 20 years ago? Is it part of some deep human instinct that we take an organism as open and wild and free as the internet, and wish then to divide it into citadels, into closed-border republics and independent city states? The systole and diastole of history has us opening and closing like a flower: escaping our fortresses and enclosures into the open fields, and then building hedges, villages and cities in which to imprison ourselves again before repeating the process once more. The internet seems to be following this pattern.
I mine øjne er en side som Facebook er bestemt ikke et lukket milieu eller en closed border republic. Sandt er det at Facebook til tider har sit eget liv, men det er bestemt ikke lukket. Tværtimod ser jeg snarere Facebook som et sted hvor man kan samle sine “Web 2.0-engagementer” – et sted hvor en masse udefrakommende brugerskabt indhold kan samles og præsenteres pÃ¥ en nem og overskuelig mÃ¥de samtidigt med at man kobler sit onlineliv sammen med sit liv ude i den virkelige verden, hvor man ikke render rundt og “prikker til” fremmede mennesker.
Udover at jeg er i adskillige grupper, som findes IRL, markedsfører min bar, planlægger arrangementer og har kontakt med folk jeg faktisk kender, fÃ¥r jeg pÃ¥ min profil samling pÃ¥ indhold fra andre onlinetjenester, som jeg bruger. Dette er kun muligt fordi noget af det mest basale ved Facebook er, at de har Ã¥bne API’er, som gør at man nemmere fÃ¥r mulighed for at lade sin virtuelle verden smelte sammen og gÃ¥ op i en højere enhed.
Web 2.0 er ikke, som Fry skriver, to forskellige ting: Social Networking og brugerskabt indhold. Det hele hænger sammen. Social Networking-siderne ville slet ikke kunne fungere, hvis det ikke var for muligheden for at hente brugerskabt indhold fra så mange steder som muligt.
Jeres kommentarer