Kopula

Nedenstående er et uddrag af en mail, jeg sendte tidligere i aften på redaktøreren på Sprogmuseets blog. Da jeg var færdig med at skrive denne lange mail kom jeg frem til at andre sikkert også kunne drage gavn af disse tanker:

Der er blot nogle ting, som jeg udfra mine efterhånden mange års erfaring med blogs, tror ville gavne bloggen væsentligt, hvis de blev ændret.

1. Dette er det vigtigste: RSS-feedet er nok den vigtigste mÃ¥de til at fÃ¥ Jeres læsere til at læse Jeres indlæg. Mange bloglæsere bruger feed-readere til at læse deres yndlingsblogs – og dem har de som regel mange af. Selv abonnerer jeg pÃ¥ over 200 forskellige blogs. Derfor er det et utroligt stort irritationsmoment for disse læsere, at indlæggene i feedet ikke er komplette – altsÃ¥ at man ikke fÃ¥r meget mere end overskriften og de første par linier. Det betyder ganske enkelt at mange læsere undlader at læse Jeres indlæg, selvom de abonnerer pÃ¥ feedet
2. Brug feedburner.com til at udsende Jeres feed. Feedburner er en service, som giver bloggere mulighed for at følge med i, hvordan deres læsere bruger feedet – og hvor mange abonnenter de har. Derudover giver feedburner mulighed for at man kan udvide feedets funktionalitet, bl.a. med "Del pÃ¥ Facebook"-link, og overblik over, hvor mange kommentarer der er til hvert enkelt indlæg.
3. Konsekvent brug af tags: For at "tagsonomier" skal kunne fungere på en blog, er bloggen nødt til at opnå en kritisk masse af tags og taggede indlæg. Derfor er det synd at se, at langt fra alle Jeres indlæg er blevet tagget.
4. Fremhæv brugernes kommentarer: Web 2.0 handler om dialog og det er meget vigtigt at læserne føler at de bidrager med noget når de kommenterer. Jeg vil derfor foreslå Jer at installere et widget, som viser de seneste kommentarer på siden. Jeg kan anbefale WP-RecentComments, som vi også benytter på Lingoland-bloggen. Jeg vil også gerne understrege hvor vigtigt det er at svare indenfor rimelig tid når et indlæg bliver kommenteret.
5. Hold Jeres opdatereringfrekvens oppe: internetbrugere er utålmodige mennesker, som hurtigt falder fra, hvis en blog ikke opdateres ofte nok. I har en rigtigt god frekvens lige nu og jeg håber den kan vare ved når bloggens hvedebrødsdage er ovre. Dette er selvfølgelig ikke et forslag til ændring, men det er så vigtigt at jeg syntes jeg måtte tage det med.
6. Læs mere-tagget: Jeg synes, I er lidt for gode til at bruge denne funktion, hvilket kun kommer Jer til skade. Bloglæsere skimmer overskrifter og tekster inden de læser og jo mindre der er til at fænge deres interesse, jo mindre sandsynligt er det, at de læser et indlæg. Naturligvis har dette tag sin berettigelse i meget lange indlæg, men generelt bør de aldrig bruges før et indlæg fylder hele skærmen.
7. Indlejrede links: Jeg tror I bør blive bedre til at linke i teksten, når der refereres til andre institutioner, begivenheder, koncepter, osv.
8. Blogroll: Bliv en integreret del af det danske netværk af sprogbloggere ved at linke til andre danske sprogblogs. Det vil sandsynligvis kunne give Jer en del trafik fra disse blogs.
9. Deltag! Læs andre sprogblogs, kommenter på dem, når I finder noget der er værd at kommentere. Gør det altid under eget navn og link til sprogmuseet.dk. Det vil give Jer mange besøgende, inspiration og motivation til at fortsætte med at blogge. I kan se dem jeg kender til i Lingoland-bloggens blogroll.
10. Glem at lave en kommentarpolitik. En sÃ¥dan er aldeles udnødvendig og behøver da slet ikke være eksplicit – særligt ikke for sÃ¥ lille en blog. Hvis folk skriver noget upassende, vil det jo blive slettet uanset, hvilken politik I har. Upassende kommentarer er alligevel en sjældenhed pÃ¥ blogs, som ikke er politiske.

En gruppe af internettets celebre personager er gået sammen for at give deres indskud i debatten om netneutralitet, som for tiden raser i USA. På kampagnesiden WeAreTheWeb.org fortæller de, hvorfor de mener at det er vigtigtt at ISP’erne behandler al data ens. De har blandt andet lavet nedenstående smagløse og venstreorienterede, men ellers meget morsomme musikvideo:

Jeg er lige faldet over et indlæg på Stephen Frys blog fra januar, hvor han giver sin karakteristik af Social Networking-sider. Han kommer med en pointe, som jeg bestemt ikke er enig i:

My point is this: what an irony! For what is this much-trumpeted social networking but an escape back into that world of the closed online service of 15 or 20 years ago? Is it part of some deep human instinct that we take an organism as open and wild and free as the internet, and wish then to divide it into citadels, into closed-border republics and independent city states? The systole and diastole of history has us opening and closing like a flower: escaping our fortresses and enclosures into the open fields, and then building hedges, villages and cities in which to imprison ourselves again before repeating the process once more. The internet seems to be following this pattern.

I mine øjne er en side som Facebook er bestemt ikke et lukket milieu eller en closed border republic. Sandt er det at Facebook til tider har sit eget liv, men det er bestemt ikke lukket. Tværtimod ser jeg snarere Facebook som et sted hvor man kan samle sine “Web 2.0-engagementer” – et sted hvor en masse udefrakommende brugerskabt indhold kan samles og præsenteres pÃ¥ en nem og overskuelig mÃ¥de samtidigt med at man kobler sit onlineliv sammen med sit liv ude i den virkelige verden, hvor man ikke render rundt og “prikker til” fremmede mennesker.

Udover at jeg er i adskillige grupper, som findes IRL, markedsfører min bar, planlægger arrangementer og har kontakt med folk jeg faktisk kender, fÃ¥r jeg pÃ¥ min profil samling pÃ¥ indhold fra andre onlinetjenester, som jeg bruger. Dette er kun muligt fordi noget af det mest basale ved Facebook er, at de har Ã¥bne API’er, som gør at man nemmere fÃ¥r mulighed for at lade sin virtuelle verden smelte sammen og gÃ¥ op i en højere enhed.

1. Hver gang jeg skriver i Twitter opdateres min Facebook-status.
2. Hver gang jeg skriver et indlæg her på bloggen kommer det på Facebook (og Twitter)
3. Jeg får et resume af min statistik fra Last.fm, Wakoopa og Librarything
4. Alle mine links fra del.icio.us deles også på Facebook
5. Når jeg lægger en video ud på YouTube kommer den på min Facebook-profil
6. Og hvis det ikke var fordi jeg er blevet træt af Flickr ville mine billeder derpå skam også være med.

Web 2.0 er ikke, som Fry skriver, to forskellige ting: Social Networking og brugerskabt indhold. Det hele hænger sammen. Social Networking-siderne ville slet ikke kunne fungere, hvis det ikke var for muligheden for at hente brugerskabt indhold fra så mange steder som muligt.