Arkiv

Idlæg Tagged ‘windows’

Sludder om ubuntu

19 maj, 2008 8 kommentarer

Der er en masse linux-fantaster, som render rundt og spreder løgne om, hvor tilgængeligt Linux er for almindelige ikke-teknisk kyndige computerbrugere. Denne gang bruger de Politiken.dk til at sprede deres ondskab:

Det er det såkaldte Ubuntu Linux-operativsystem i version 8.04, og det kan vise mindst lige så flot grafik som Windows Vista.

System er hurtigere og mere stabilt
Ubuntu kører endda betydeligt hurtigere og mere stabilt på selv ældre computere. Ubuntu 8.04 indeholder en masse programmer til både kontorbrug, sjov og medieafspilning og er blevet lettere at installere.

Så har du ikke lyst eller råd til at smide 700 kroner efter en ny Windows-kopi (samt 4.000-6.000 kroner til en pc, der kan trække det), er Ubuntu en mulighed.

Prøv det gratis
Oveni kan man glæde sig over, at det meste nye pc-tilbehør i dag fungerer sammen med Ubuntu; det gjorde det ikke for blot et par år siden. Desværre kræver det stadig en del krumspring at køre Windows-spil på Ubuntu, og du kan heller ikke overføre navne og kalenderaftaler mellem en Ubuntu-pc og din telefon.

Det er sandt at Ubuntu er gratis, at det kan en fandens masse ting, at det opensource-Ubuntu2kan have lækker grafik*, at det kan sættes op så det er hurtigt på gamle computere og at det har en sej måde at administrere installation af programmer på. Ubuntu (og alt andet linux) er nemlig utroligt fleksibelt og kan en masse ting. En konsekvens deraf er, at brugervenligheden lider.  Man kan simpelthen pille ved alt for mange ting.  Man burde have en lussing når man prøver at bilde folk ind at Ubuntu er meget brugervenligt, når man samtidigt udmærket godt ved, at ingen brugere slipper for at stifte kendskab med en konsol. Faktum er at Ubuntu på ingen måde er anvendeligt for computerbrugere, som ikke har forstand på computere fordi almindelige opgaver er komplekse.

Hvis du gerne vil gøre din computer til et hobby-projekt, lidt ala en gammel bil, som man går og skruer i, ude i garagen, så er det en fremragende idé at installere Ubuntu – det har jeg skam selv gjort. Jeg har kørt Ubuntu et avatar15458_5halvt år på én computer og et halvt år på en anden og aldrig har jeg bandet så meget over open source, brugt flosklen om de mange kokke, der fordærver maden, og været nødt til at bruge så meget tid på google for at finde løsninger og tips. Det var en god leg, men alligevel kun en leg.

Vil du derimod gerne have, at din computer er et arbejdsredskab, hvor simple handlinger også er simple at udføre i praksis, så skal du være opmærsom på, at du får hvad du betaler for.

Og som en sidenote til påstanden om ydelsen, så kan min stationære computer, selv med sine ganske gode specifikationer ikke køre det indbyggede spil TuxRacer uden at computeren fryser – det samme gælder forresten også på min bærbare og min gamle stationære.

* Men tekst ser altid frygteligt grimt ud i linux, så der kan slet ikke konkurreres med en Windows-computer – især ikke hvis man bruger ClearType.