Jeg bruger selv adskillige SNN – deriblandt Last.fm og Librarything – og man kan vel også kalde denne blog og min deltagelse i [...]]]> Jeg synes for tiden af min indbakke bugner af invitationer til diverse Social Networking Networks (SNN) så som Fæcesbogen, WAYN, LinkedIn, MeetIn, Twitter, Zanga og hvad de nu ellers hedder alle sammen.

Jeg bruger selv adskillige SNN – deriblandt Last.fm og Librarything – og man kan vel også kalde denne blog og min deltagelse i andre blogs for Social Networking. Fælles for de SNN, jeg deltager i, med undtagelse af blogs, er at jeg opfatter den som værktøjer – havde de ikke en værdi foruden SNN-delen ville det være tvivlsomt om jeg havde oprettet en konto eller besøgt tjenesten mere end blot en enkelt gang.
Der er en masse SNN, hvor deltagelsen for mig kun ser ud til at gå ud på at skabe en masse virtuelle venner. Jeg er ofte blevet spurgt, ikke om jeg har en myspace, men det er da ved gud jeg ikke har. Hvad er formålet med myspace andet en at få en masse mennesker til at tilføje sig som venner? Ok, jeg kan godt se et formål, hvis man er musiker og ønsker en nem og effektiv måde at promovere sin musik på. Bare tænk på The Sokos, som er blevet kendte gennem myspace og på den måde har fået sig et hit her tilo lands med sangen “I kill her”, som er blevet spillet adskillige gange på Statsradiofonien.

Grundlæggende er det jeg vil sige, at jeg ikke forstår det.  Og når jeg nu har sagt det, skal det så også siges at jeg for en par uger siden blev overtalt til, at jeg skulle have en konto på Fæcesbogen og umiddelbart er den eneste brugbare funktion, jeg kan få øje på der, at man kan lægge et ubegrænset antal billeder op, for så at tagge dem med de personer som er på billederne – hvis de altså også er på Fæcesbogen. Det er nu meget smart. Jeg havde svoret at holde mig fra den slags pjat, men se mig nu. Jeg er teager hele tiden mig selv i at bruge lang tid på Fæcesbogen op gentagne gange opdatere siden, for at se om der er kommet nogle nye meddelelser. MEN JEG VED IKKE HVORFOR JEG GØR DET!

Jeg har efterhånden gjort det en del gange og på min liste over musikalske fejlbedømmelser findes bl.a. Marilyn Manson, Radiohead, Morbid Angel og, tro [...]]]> Kender I det med, at man nægter at høre et band fordi man på forhånd har dømt dem til at være elendige og de så viser sig at være ret fornøjelige alligevel?

Jeg har efterhånden gjort det en del gange og på min liste over musikalske fejlbedømmelser findes bl.a. Marilyn Manson, Radiohead, Morbid Angel og, tro det eller ej, TV-2.

Det seneste skud på denne stamme af fejlbedømmelser fra min side viser sig at være det noget besynderlige ensemble Je m’appelle Mads og Bounty Niller. Da jeg allerførst hørte deres musik i forbindelse med Flemmings Helte på DR2 blev jeg noget afskrækket af deres dybt besynderlige lyd og generelle mærkelighed – for ikke at nævne deres Danmark-video, som jo grænser sig til majestætsfornærmelse. Imidlertid kunne jeg hurtigt vænnes til den særlige elektroniske musikstil, de fører sig frem med, idet den bringer mig tilbage til barndommens utallige timer foran min NINTENDO 8-bit, som jo var et fantastisk apparat – og da jeg jo grundlæggende er en fjollet person kan jeg også nemt leve med fjollede tekster. Der er jo også nogle dejlige linier imellem.

Klip klip klip
Klipper med en saks
Klip klip klip
Klipper i Karl Karx

og

Min computer er min bedste ven
Det er derfor jeg aldrig slukker den
Og om natten lyser den på mig – blå og bleg
Jeg elsker dig

Hvordan kan man ikke elske de tekster? Jeg synes desuden det er fedt, at støde på et bandt som synger på dansk og hvis tekster viser en åbenlys glæde for leg med sproget – den slags er jo sundt og stimulerende for et sprog. Jeg er dog stadig fortørnet over majestætsfornærmelsen og utilfreds med deres til tider lidt for hiphop-agtige sangstil. Hiphop er nu engang djævlens værk – og end ikke den seje djævel som bragte os Hævi.
Til slut en lille video:

Her er lidt musik til det [...]]]> Hvor er det dog en dejlig dag idag. Fuglene kvidrer og duften af nyklippet græs hænger i luften. Jorden er tung af nyfalden sommerregn og en let brise rammer mit ansigt. Dagen lader kun plads til mæt legesyghed og sure miner må stå på stand-by. Forblive dagen dog sådan!

Her er lidt musik til det gode humør

Ja, dette er jo ved at udvikle sig en til Youtube-videoblog, men hvad fanden. Her kommer endnu en. Det er Alanis Morissette, som står for denne lille perle.

Sangen er en coverversion af det skrækkelige popnummer â€™My Humps’ af Black Eyed Peas, der ganske vist er taget ned i tempo, men som i videoen stadig udføres [...]]]>

Ja, dette er jo ved at udvikle sig en til Youtube-videoblog, men hvad fanden. Her kommer endnu en. Det er Alanis Morissette, som står for denne lille perle.

Sangen er en coverversion af det skrækkelige popnummer â€™My Humps’ af Black Eyed Peas, der ganske vist er taget ned i tempo, men som i videoen stadig udføres med obskøne bevægelser og et look taget direkte fra gruppens forsangerinde Fergie.

Faktisk ligner videoen, hvis man ser den uden lyd, i høj grad originalen. Men det er nu musikken, som gør videoen værd at se. Alanis få sangen til at lyde langt bedre og med det nedsatte tempo, bliver det langt mere åbenlyst, hvor elendig teksten egentligt er.