Hold op, hvor er det morsomt, at læse mange af disse indlæg fra vores politiske modstandere, der lader som om, at de er sure konservative vælgere. Det er de ikke, det afslører deres egoisme og totale mangel på forståelse for, hvad der er muligt, at opnå i politiske topforhandlinger, hvor man skal samle 90 mandater.

Den slags ser naturligvis ikke pænt ud – især ikke, hvis potentielle vælgere i Sønderjylland under en kommende valgkamp skulle formaste sig til at taste “Mike Legarth” ind på Google og trykke Søg.

Hr. Legarth skrev til mig med et ønske om at få fjernet denne plet fra sit kommunikationsmæssige generalieblad – et ønske jeg dog ikke har i sinde at efterkomme.

Her er hvad Hr. Legarth har skrevet til mig på Facebook:

Kære Hans Henrik

Jeg kan se, at du på din Kopula blog har lagt et åbent brev ud til offentligheden om min person i forbindelse med skattereformen. Jeg beder dig fjerne dette indlæg.
Du er i din gode ret til at være uenig med mig og mit parti, men jeg synes ikke, at det er nødvendigt at bruge en så nedladende tone.

Jeg fornemmer, at du gerne vil debattere samfundsforhold – lad os sammen skabe nogle gode rammer for dette. Dialog fremmer forståelsen.

Hilsen Mike Legarth

Mit svar:

Kære Mike

Jeg har nu læst mit gamle blogindlæg igen og må meddele dig at indlægget ikke vil blive fjernet.

Jeg har derudover også bemærket, at man fra Nyhavns side har valgt at slette den pågældende Pressemeddelelses tilhørende meget kritiske kommentartråd, men jeg har nu alligevel formået at genlæse dine og andres kommentarer, som på trods af jeres forsøg på at slette alle spor, stadig findes andre steder på nettet, hvis man ved, hvor man skal lede. Jeg har herved konstateret, at min forargelse over din udvisning af manglende respekt for dine vælgere er lige så stor, som den dag jeg skrev indlægget.

Jeg bryder mig desuden ikke om denne sminkning af Partiet, hvor man kvæler kritiske røster fra sit eget bagland (som jeg dengang var en del af) og sine vælgere blot fordi kritikken er offentligt tilgængelig og ikke stemmer overens med det idylliske billede, som partitoppen ønsker at male, hvor hele det konservative bagland hujer og klapper hver gang folketingsgruppen indgår et politisk forlig.

Jeg medgiver, at jeg var en smule nedladende, idet jeg insinuerede, at de personer, som har stemt på dig muligvis var dumme, men min væren nedladende, står ikke mål med din egen. Jeg forstår natuligvis godt, at du ønsker sporene af denne fadæse fjernet som led i en art reputation management op mod et kommende folketingsvalg, men jeg mener ikke, at jeg er gået over stregen, særligt set i lyset af, at dette blogindlæg var en respons på en situation, hvor du med manglende forståelse for sociale medier udviste en arrogance og taktløshed som er dybt utilstedelig og på ingen måde en folkevalgt politiker behørig.

Det Konservative Folkepartis overdrevent begejstrede udlægning af skatteomlægningen blev den sidste politiske kniv, der blev plads til i den knivblok, det Konservative Folkeparti har behandlet min ydmyge, borgerlige ryg som gennem flere år – og jeg er ikke alene i den opfattelse.

Jeg ønsker af de nævnte årsager derfor ikke at bidrage til din kommende valgkamp ved at fjerne dine og Partiets kommunikationsmæssige lig i skabet (idiomatisk svipser fra min side, Red.) og derved tage del i at lade borgelige vælgere glemme, hvordan vi til tider bliver behandlet af de folk, vi ellers troede skulle være vores gendarmer i kampen mod socialismen.

Jeg takker dog for, at du og partiet med denne farce gav mig materiale til et oplæg jeg holdte om danske politiske partiers anvendelse af Web 2.0 i forbindelse med min undervisning i Sociale medier på Aarhus Universitet.

Slutteligt vil jeg råde dig til for fremtiden at vise mere omtanke, når du begår dig i sociale medier for derved at undgå at brænde fingrene.

Med venlig hilsen og drømmen om et borgerligt Danmark
Hans Henrik Juhl

Ps. Denne korrespondance vil naturligvis også være at finde på min blog inden længe.

Og det er hermed gjort.

Kort tid efter mit oprindelige blogindlæg meldte jeg mig ind i Liberal Alliance, den sidste borgerlige ø i det danske politiske hav.

…og til dem som måtte være i tvivl, er jeg ikke venner med Mike Legarth på Facebook.

Så kører det derud af, Mike

Dette er en kommentar jeg har skrevet som led i en lang debat, der er i gang i kommentarsporet til det Konservative Folkepartis pressemeddelelse om “skattereformen”. I denne debat har partiets skatteordfører Mike Legarth teet sig jammerligt. Hans umiddelbare respons på vælgernes negative røster om skattereformen ser således ud:

Det faldt naturligvis ikke i god jord hos baglandet, som reagerede lettere negativt på at blive kaldt dumme, egoistiske bedragerere og det er også blevet taget op af 180grader. Legarths respons:

Jeg må blot konstatere at, hvis hans debatstil under valgkampen lignede den nuværende, så er der vitterligt 2328 konservative vælgere i Sønderjylland som man godt må kalde lidt dumme.

Kære Hr Legarth
Jeg tror ikke der er nogen borgerlige vælgere, som er utilfredse med at skatten sænkes. Jeg tror heller ikke at nogen er i tvivl om at det Konservative Folkeparti har spillet en stor rolle for at det er sket.

Jeg og mange andre har derimod et kæmpe problem med den måde, denne skattejustering, for det er ikke meget andet, med svulstig retorik, bliver ophøjet til at være én af de største politiske bedrifter nogensinde. Dette er jo ingen historisk reform – kildeskattereformen var en historisk skattereform. Hvad ville I dog kalde det, hvis der en dag faktisk kom en historisk reform? Ultra-historisk? På samme måde er dette heller ikke en “sejr” for det Konservative Folkeparti – det er og bliver et forlig, og efter et forlig forlader alle parter bordet og ønsker at de kunne have fået mere, mens modparten fik mindre.

Derfor, Hr Legarth, håber jeg sandelig ikke, at du er tilfreds med denne reform, for hvis du er tilfreds, må du have opnået dit skattepolitiske mål og fået alt, hvad du ønskede dig af en skattereform. Hvis dét er tilfældet, Hr Legarth, er du dybt fantasiløs og uambitiøs og har egentligt ikke mere at gøre i skattepolitik.

Dét tror jeg selvfølgelig ikke du er. Naturligvis er du ikke tilfreds. Naturligvis ville du gerne mere. Naturligvis forbander du dine forligsparter, fordi de ville noget andet. Men du lyver om det alligevel – siger til vælgere, der ligesom dig, havde håbet på mere gennemgribende ændringer, at du er tilfreds. Så er det da klart at konservative vælgere bliver desillusionerede. Hvis ikke de politikere vi stemmer på, skulle være utilfredse, med ikke at opnå alt vi ønsker os, hvordan kan vi så tro på dem?

Hr Legarth, du er ikke tilfreds, men du er til gengæld arrogant. Arrogant, når du tror vi køber din løgn uden at din troværdighed skårres. Arrogant når du beskylder os for at være politiske modstandere, der bare ønsker at få det Konservative Folkeparti til at tage sig skidt ud. Vi er dit bagland og det ved du også udmærket godt – vi ønsker bare ikke at spille med på løgne om sejr.

Respekt for håndværket, men skuffelse over at se en landsbykirke når I havde lovet en Peterkirke og tilmed påstår, at det er hvad vi har fået.

Hans Henrik Juhl

The Heino FAQ version 1.0
- everything you always wanted to know about Heino but were afraid to ask…

1. Who is Heino?
   Heino is the most successful German folk (Volksmusik) singer of all times. His characteristics are the blond hair, the omnipresent dark shades and the clear, baritone singing voice. He has sold more than 30 million records in the last 30 years and has become one of the most beloved and famous persons in the German speaking part of the world (98% of all Germans know him which is only surpassed by Bundeskansler Helmut Kohl’s 99%). He was born on December 13th 1938 in Düsseldorf-Oberbilk, Germany and given the name Heinz Georg Kramm. Early on his mother and sister (his father died in WW2) gave him the nickname “Heino”.
2. How did he get started as a singer?
   Though Heino is a fully trained baker and confectioner singing had his full attention early on. While serving his apprenticeship, he started playing the accordion. Quickly he caught up with the singing and had his stage debut in 1955. Having ended his education in 1960, he decided to make a living out of singing. In 1965 Heino was discovered by the agent Ralf Bendix (Dr. Karl-Heinz Schwab), and the debut single “Jenseits des Tales” sold more than 100.000 copies. His second single “Wenn die bunten Fahnen weh’n” earned gold.
3. What are his career highlights?
   Heino’s carreer is slowly coming to an end, but the highlights are manifold. In 1968 he played his first U.S. concert, and he has returned many times. Beside the U.S. he has toured Canada and Australia, giving emigrated Germans a piece of “native soil”. His jubilee album of 1975, “Heino – seine Großen Erfolge” sold 1.5 million copies. On March 18th. 1990 he played his first concert in the earlier DDR (East Germany) in Dresden. 150.000 people attended this first concert of the tour, which became a true triumphal procession.
4. Is Heino married?
   Yes! Heino is married to the lovely Hannelore (pictures elsewhere), with whom he often performs (in 1984 they even recorded the album “Die Liebe ist das Gold des Lebens” together as a duo). According to Heino they got together as a result of at least 36 fictional stories in “Bild” – they were supposed to have an affair, and in the end they started believing it was true. The 37th story was about their wedding. Hannelore is a divorced noblewoman (Princess of Auersperg), and in the beginning her fashionable Kitzbühl-friends wouldn’t accept him. But Heino simply started singing, and all of a sudden they were family. Today they all love him. Hannelore is the practical person, taking care of everything from contracts to Heino’s wardrobe (he admits that without her, he would look like a clown). Heino has a son (Uwe who’s in his thirties) from an earlier marriage.
5. What kind of woman turns Heino on?
   The perfectly normal type, who could be a secretary. By the way, homosexuality gives Heino the creeps.
6. Where does he live?
   Heino has two homes, one in Bad Münstereifel (close to Köln/Cologne in Nordrhein-Westfalen) and according to “Der Spiegel” a tax haven in Switzerland. To get in contact with him or his manager, try visiting or writing to:
   HEINO Künstler-Büro
   Postfach 1270
   D-53869 Bad Münstereifel
   Fax: 02253 – 62 47
   Buero@HEINO-online.de
   Germany
   Bad Münstereifel is also the place where you can visit the “Heino Rathaus-Café” (opened 06/21/1996). The Haselnuß cake is recommended, and Heino’s sister works at the cafe about once a week.
7. What does he do on a normal day?
   On a perfectly normal day, Heino likes to go to bed early, turn on the TV and watch football (soccer). There are no reports of what his favourite team might be, but the song “Eine Träne von ihr” on the album “Einer von uns” is about how to get along in a relationship, when the man is a fan of Dortmund and the woman prefers Schalke 04. If Heino can’t catch a football game, he then likes to watch 5-6 movies in a row. His favourite actor is Clint Eastwood (the one guy Heino would swap looks with), and if a movie doesn’t have a happy end, Heino might just cry a little.
8. Does Heino believe in God?
   Heino is an orthodox Catholic who prays every day. He even goes to church every sunday, because, like he says, it’s a short visit on earth for all of us. Heino doesn’t rule out the thought of reincarnation.
9. Was Heino ever on Letterman?
   In a way, yes. He was featured in a joke on the show in the late 90s. First they showed a 10 second clip of Heino parading along some Bavarian country road with a bunch of Lederhosen-wearing guys stomping along behind him, chanting “Heute singen wir mit Heino, Heute singen wir mit Heino…”. And then, David Letterman commented the clip: “Today we sing with Heino, tomorrow we conquer the world”. It is also reported, that once when Letterman played bits of different funny albums, he held up a Heino record and said something like, “Look, kids! It’s the new Heino record!” and played a bit from “Tom Dooley.”

Den første i rækken, er Storbritaniens tidligere premierminister Margaret Thatcher, en kvinde som jeg beundrer utroligt meget. Hun er ægte konservativ politiker, benhård og lynende intelligent. Jeg ønsker næsten, at man ville klone hende og gøre klonen til det Konservative Folkepartis næste formand..

Videoen som inspirerede mig

En af The Iron Lady’s sidste taler i Parlamentet, som da jeg så den, flere gange fik hårene på mine arme til at rejse sig.

Filer:

A4-idolplakat (pdf – 1,2 MB)

A4-idolplakat i sort/hvid (pdf – 140,19 KB)