Kilde: Online Schools

Én af mine personlige favoritter er dette fæno-OM [...]]]> Det kan være svært at holde styr på de forskellige memes, som huserer rundt på nettet, men det behøver slet ikke være så besværligt. RocketBoom har lavet en Youtube-serie kaldet Know Your Meme, hvor de ét efter ét forklarer de fleste memes fra de seneste 3 år.

Én af mine personlige favoritter er dette fæno-OM NOM NOM:

Know Your Meme (oversigt)

Der er blot nogle ting, som jeg udfra mine efterhånden mange års erfaring med [...]]]> Nedenstående er et uddrag af en mail, jeg sendte tidligere i aften på redaktøreren på Sprogmuseets blog. Da jeg var færdig med at skrive denne lange mail kom jeg frem til at andre sikkert også kunne drage gavn af disse tanker:

Der er blot nogle ting, som jeg udfra mine efterhånden mange års erfaring med blogs, tror ville gavne bloggen væsentligt, hvis de blev ændret.

1. Dette er det vigtigste: RSS-feedet er nok den vigtigste måde til at få Jeres læsere til at læse Jeres indlæg. Mange bloglæsere bruger feed-readere til at læse deres yndlingsblogs – og dem har de som regel mange af. Selv abonnerer jeg på over 200 forskellige blogs. Derfor er det et utroligt stort irritationsmoment for disse læsere, at indlæggene i feedet ikke er komplette – altså at man ikke får meget mere end overskriften og de første par linier. Det betyder ganske enkelt at mange læsere undlader at læse Jeres indlæg, selvom de abonnerer på feedet
2. Brug feedburner.com til at udsende Jeres feed. Feedburner er en service, som giver bloggere mulighed for at følge med i, hvordan deres læsere bruger feedet – og hvor mange abonnenter de har. Derudover giver feedburner mulighed for at man kan udvide feedets funktionalitet, bl.a. med "Del på Facebook"-link, og overblik over, hvor mange kommentarer der er til hvert enkelt indlæg.
3. Konsekvent brug af tags: For at "tagsonomier" skal kunne fungere på en blog, er bloggen nødt til at opnå en kritisk masse af tags og taggede indlæg. Derfor er det synd at se, at langt fra alle Jeres indlæg er blevet tagget.
4. Fremhæv brugernes kommentarer: Web 2.0 handler om dialog og det er meget vigtigt at læserne føler at de bidrager med noget når de kommenterer. Jeg vil derfor foreslå Jer at installere et widget, som viser de seneste kommentarer på siden. Jeg kan anbefale WP-RecentComments, som vi også benytter på Lingoland-bloggen. Jeg vil også gerne understrege hvor vigtigt det er at svare indenfor rimelig tid når et indlæg bliver kommenteret.
5. Hold Jeres opdatereringfrekvens oppe: internetbrugere er utålmodige mennesker, som hurtigt falder fra, hvis en blog ikke opdateres ofte nok. I har en rigtigt god frekvens lige nu og jeg håber den kan vare ved når bloggens hvedebrødsdage er ovre. Dette er selvfølgelig ikke et forslag til ændring, men det er så vigtigt at jeg syntes jeg måtte tage det med.
6. Læs mere-tagget: Jeg synes, I er lidt for gode til at bruge denne funktion, hvilket kun kommer Jer til skade. Bloglæsere skimmer overskrifter og tekster inden de læser og jo mindre der er til at fænge deres interesse, jo mindre sandsynligt er det, at de læser et indlæg. Naturligvis har dette tag sin berettigelse i meget lange indlæg, men generelt bør de aldrig bruges før et indlæg fylder hele skærmen.
7. Indlejrede links: Jeg tror I bør blive bedre til at linke i teksten, når der refereres til andre institutioner, begivenheder, koncepter, osv.
8. Blogroll: Bliv en integreret del af det danske netværk af sprogbloggere ved at linke til andre danske sprogblogs. Det vil sandsynligvis kunne give Jer en del trafik fra disse blogs.
9. Deltag! Læs andre sprogblogs, kommenter på dem, når I finder noget der er værd at kommentere. Gør det altid under eget navn og link til sprogmuseet.dk. Det vil give Jer mange besøgende, inspiration og motivation til at fortsætte med at blogge. I kan se dem jeg kender til i Lingoland-bloggens blogroll.
10. Glem at lave en kommentarpolitik. En sådan er aldeles udnødvendig og behøver da slet ikke være eksplicit – særligt ikke for så lille en blog. Hvis folk skriver noget upassende, vil det jo blive slettet uanset, hvilken politik I har. Upassende kommentarer er alligevel en sjældenhed på blogs, som ikke er politiske.

The key principle behind Knol is authorship. Every knol will have an author (or group of authors) who put their name behind their content. It’s their knol, [...]]]> Idag har Google lanceret sin Wikipedia-killer, Google Knol. Knol adskiller sig fra Wikipedia ved at artiklernes forfattere er navngivne og har større kontrol over artiklen.
Via Google Blog:

The key principle behind Knol is authorship. Every knol will have an author (or group of authors) who put their name behind their content. It’s their knol, their voice, their opinion. We expect that there will be multiple knols on the same subject, and we think that is good.

Det ser også ud til at de enkelte forfattere er eksperter på de områder de skriver om – men det kan jo være at det bare ser sådan ud fordi de artikler, som er på siden ved launch, er “bestilt” af Google, så siden ikke ville være tom, når den åbnede. Det bliver spændende at se, hvor det fører hen, men jeg tror nu ikke Wikimedia Foundation har noget at frygte.

Det er det såkaldte Ubuntu Linux-operativsystem i version 8.04, og det kan vise mindst lige så flot grafik som Windows Vista.

System er hurtigere [...]]]> Der er en masse linux-fantaster, som render rundt og spreder løgne om, hvor tilgængeligt Linux er for almindelige ikke-teknisk kyndige computerbrugere. Denne gang bruger de Politiken.dk til at sprede deres ondskab:

Det er det såkaldte Ubuntu Linux-operativsystem i version 8.04, og det kan vise mindst lige så flot grafik som Windows Vista.

System er hurtigere og mere stabilt
Ubuntu kører endda betydeligt hurtigere og mere stabilt på selv ældre computere. Ubuntu 8.04 indeholder en masse programmer til både kontorbrug, sjov og medieafspilning og er blevet lettere at installere.

Så har du ikke lyst eller råd til at smide 700 kroner efter en ny Windows-kopi (samt 4.000-6.000 kroner til en pc, der kan trække det), er Ubuntu en mulighed.

Prøv det gratis
Oveni kan man glæde sig over, at det meste nye pc-tilbehør i dag fungerer sammen med Ubuntu; det gjorde det ikke for blot et par år siden. Desværre kræver det stadig en del krumspring at køre Windows-spil på Ubuntu, og du kan heller ikke overføre navne og kalenderaftaler mellem en Ubuntu-pc og din telefon.

Det er sandt at Ubuntu er gratis, at det kan en fandens masse ting, at det kan have lækker grafik*, at det kan sættes op så det er hurtigt på gamle computere og at det har en sej måde at administrere installation af programmer på. Ubuntu (og alt andet linux) er nemlig utroligt fleksibelt og kan en masse ting. En konsekvens deraf er, at brugervenligheden lider.  Man kan simpelthen pille ved alt for mange ting.  Man burde have en lussing når man prøver at bilde folk ind at Ubuntu er meget brugervenligt, når man samtidigt udmærket godt ved, at ingen brugere slipper for at stifte kendskab med en konsol. Faktum er at Ubuntu på ingen måde er anvendeligt for computerbrugere, som ikke har forstand på computere fordi almindelige opgaver er komplekse.

Hvis du gerne vil gøre din computer til et hobby-projekt, lidt ala en gammel bil, som man går og skruer i, ude i garagen, så er det en fremragende idé at installere Ubuntu – det har jeg skam selv gjort. Jeg har kørt Ubuntu et halvt år på én computer og et halvt år på en anden og aldrig har jeg bandet så meget over open source, brugt flosklen om de mange kokke, der fordærver maden, og været nødt til at bruge så meget tid på google for at finde løsninger og tips. Det var en god leg, men alligevel kun en leg.

Vil du derimod gerne have, at din computer er et arbejdsredskab, hvor simple handlinger også er simple at udføre i praksis, så skal du være opmærsom på, at du får hvad du betaler for.

Og som en sidenote til påstanden om ydelsen, så kan min stationære computer, selv med sine ganske gode specifikationer ikke køre det indbyggede spil TuxRacer uden at computeren fryser – det samme gælder forresten også på min bærbare og min gamle stationære.

* Men tekst ser altid frygteligt grimt ud i linux, så der kan slet ikke konkurreres med en Windows-computer – især ikke hvis man bruger ClearType.